HP FiberBoost, funktionelle fibre med præbiotiske egenskaber

HP FiberBoost er en funktionel fiberingrediens, der stimulerer tarmudviklingen via synergier mellem tarmen og de allerede tilstedeværende mikroorganismer. HP FiberBoost består af enzymatisk behandlede sojafibre og er rig på både uopløselige fibre og præbiotiske kulhydrater.

Fordelene ved fibre

De potentielle fordele ved fibre afhænger af den enkelte fiberkildes fysisk-kemiske egenskaber. Kostfibre består af forskellige fraktioner, der overordnet kan inddeles i uopløselige og opløselige fibre. De uopløselige fibre består af uopløselige ikke-stivelsesholdige polysakkarider (I-NSP) og lignin, som næsten ikke nedbrydes i grise. Sekretionen af fordøjelsesenzymer og den peristaltiske aktivitet stimuleres ved anvendelse af uopløselige fibre i foderet. Dette fører bl.a. til at potentielt skadelige bakterier forhindres i at binde sig til tarmvæggen, men derimod føres ud af mavetarmkanalen. Derudover forbedres gødningens konsistens pga. de uopløselige fibres høje vandbindingsevne.

De opløselige fibre fordøjes ikke i tyndtarmen og ender derved i de bagerste tarmafsnit bestående af blind- og tyktarm, hvor de fungerer som næringsstof for mikroorganismerne i denne del af fordøjelseskanalen. De præbiotiske kulhydrater i HP FiberBoost forgæres af gavnlige mikroorganismer, hvilket resulterer i produktionen af kortkædede fedtsyrer (f.eks. SCFA smørsyre). Dette bidrager til et gunstigt miljø for gavnlige bakterier og reducerer risikoen for forringet tarmsundhed. Derudover bidrager de kortkædede fedtsyrer til grisens energiforsyning og understøtter tarmepithelets helhed og tarmens funktion.

HP FiberBoost reducerer proteinforgæring

De gavnlige bakterier bruger ikke kun præbiotiske kulhydrater til deres vækst og formering, men også det ufordøjede protein, der ender i de bagerste tarmafsnit. Derved er der mindre ufordøjet protein tilgængeligt for de proteinforgærende bakterier i tyktarmen. Forgæring af protein i blind- og tyktarm bør undgås, da det kan resultere i produktionen af skadelige forgæringsprodukter som indol og ammoniak, der kan forringe tarmens sundhed og funktion. Forekomsten af forgrenede fedtsyrer (BCFA) i blind- og tyktarm indikerer igangværende proteinforgæring. Dette reduceres ved brugen af HP FiberBoost.

HP FiberBoost: enzymbehandlede sojafibre

HP FiberBoost's indhold af 2. generationsfibre produceres ved at enzymbehandle sojafibre hvorved indholdet af anti-næringsstoffer (ANF) reduceres og forholdet mellem fiberfraktionerne ændres. Enzymerne hydrolyserer specifikke bindinger i fiberstrukturerne, hvilket resulterer i større tilgængelighed af de præbiotiske kulhydrater og visse næringsstoffer, der før var indkapslet i fibermatricen, for tarmens mikroorganismer.

Et rent fiberprodukt lavet af enzymbehandlede sojafibre - specifikt optimeret til brug i grisefoder.

Fordele

  • Øget foderoptagelse
  • Fast gødning
  • Forbedret tarmsundhed og -udvikling
  • Mere robuste grise
  • Øget tilvækst
  • Muliggør brugen af foder med højt energi- og næringsstofindhold

Produktegenskaber

  • Præbiotiske kulhydrater
  • Lav viskositet
  • Strukturelle fibre der stimulerer tarmperistaltikken
  • Standardiseret sammensætning
  • Fås også som non-GMO

Enzymatisk-kemisk analyse:

  • Total NSP 57%
  • I-NSP 45%
  • S-NSP 12%
  • Præbiotiske kulhydrater 10%

Sundhedsfremmende anbefalinger

Der anbefales minimum 0.2-0.4% præbiotiske kulhydrater i fravænningsfoder.